H.C. Andersen genfortællinger
Snedronningen:
|
"Så fløj snedronningen, og Kay sad ganske ene i den mange mile store issal. Han så på isstykkerne og tænkte og tænkte, så det knagede. Så stiv og stille sad han, at man skulle tro, han var frosset ihjel.
Nu trådte lille Gerda ind i slottet gennem den store port lavet af de skærende vinde, men hun sagde sin aftenbøn, og vindene lagde sig som for at sove."
|
|
|
|
|
Tilbage til toppen
Kærestefolkene og andre historier:
|
Indeholder flg. historier:
Tepotten
Kærestefolkene
Stoppenålen
Flipperne |
|
|
|
|
Tilbage til toppen
Pigen der trådte på brødet:
|
"Inger tog nu sit smukkeste tøj og sine nye sko på. På vejen løftede hun op i skørtet, for at det ikke skulle blive beskidt, og var meget omhyggelig med, hvor hun satte fødderne i de fine sko.
Det kan man jo ikke bebrejde hende, og da hun kom til et sted, hvor stien gik gennem et sumpet område, smed hun brødet ned i mudderet for a ttræde på det, så hun kunne komme tørskoet over.
Men da hun trådte ud på brødet, sank det ned i sølet, dybere og dybere og det tog lille Inger med. Hun blev suget helt ned, og snart var der ikke andet at se end sort, boblende mosevand."
|
|
|
|
|
Tilbage til toppen
Skarnbassen og andre historier:
|
Indeholder flg. historier:
Skarnbassen
Sommerfuglen
Vanddråben
|
|
|
|
|
Tilbage til toppen
Uddrag af Skarnbassen :
|
Kejserens hest fik guldsko, guldsko på hver en fod. Hvorfor fik han guldsko?
Han var det dejligste dyr, havde fine ben, øjne så kloge og en manke, der hang som et silkeslør ned om halsen. Igennem krudtdamp og kugleregn havde han båret sin herre, mens kuglerne sang og peb. Han havde bidt om sig, slået om sig og kæmpet, da fjenderne trængte sig på. Med et spring over fjendens hest, havde han frelst sin kejsers krone af det røde guld. På den måde havde han frelst sin kejsers liv, der var mere værd end det røde guld. Derfor fik kejserens hest guldsko, guldsko på hver en fod.
Så krøb skarnbassen frem. ”Først de store, så de små,” sagde den. ”Det er ikke størrelsen, der gør det.” Og så strakte den sine tynde ben frem.
”Hvad vil du?” spurgte smeden.
”Guldsko!”sagde skarnbassen
”Du er nok ikke helt klarhovedet,” sagde smeden. ”Vil du også have guldsko?”
”Guldsko!” sagde skarnbassen igen. ”Er jeg ikke lige så god som det store bæst, der skal have opvartning, strigles, passes, have føde og drikke? Hører jeg ikke også med til kejserens stald?”
”Og hvorfor får så kejserens hest guldsko? ” spurgte smeden. ”Forstår du ingenting? ”
”Forstår! Jeg forstår udmærket, at det er foragt for mig,” sagde skarnbassen. ”Det er en krænkelse, og nu går jeg ud i den vide verden.”
”Pil af!” sagde smeden.
”Grov karl!” sagde skarnbassen, og så gik den udenfor, fløj et lille stykke og kom frem til en nydelig lille blomsterhave, hvor der duftede af roser og lavendler. |
 |
|
|
|
Tilbage til toppen
Forfatterens kommentarer:
Som barn brød jeg mig ikke meget om H.C. Andersens historier og eventyr. Jeg synes mange af dem var uhyggelige og farlige, men alligevel må jeg som voksen erkende, at netop hans fortællinger er noget af det, der har haft størst indflydelse på mig som forfatter.
Det var derfor med stor fornøjelse jeg sagde ja til at genskrive en række af hans historier for Alrune - ikke mindst fordi jeg selv fik lov til at vælge hvilke af hans mange gode fortællinger, jeg ville kaste mig over!
Mit udgangspunkt har været at gøre H.C. Andersens fantastiske historier lettere tilgængelige uden at miste hans særegne tone og sprog, og jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet.
powered by cmsimple.dk
- template by 2bdesign.de
