Eventyret om Fjeren og Rosen

2. Udgave - Carlsens forlag, 1998

Uddrag af Eventyret om Fjeren og Rosen Forfatterens kommentarer På hollandsk, fransk og tysk

Porten gik sejt og knirkende på hængslerne. Først da han lagde skuldren til, åbnede den sig langsomt. En ram stank af mug og hengemthed ramte hans næsebor. Den kolde luft fra Dybet rakte ud efter ham som spøgelsesarme, og han mærkede hvordan kulden fik hans hud til at trække sig sammen. Et øjeblik kneb han øjnene sammen i et forsøg på at se ind i den mørke gang. Han anede at gangen skrånede stejlt nedefter. Så gik han ind gennem porten til Dybet ….

Tilbage til toppen

Uddrag af Eventyret om Fjeren og Rosen:

Et eventyr

Der var engang et smukt og frodigt land. Kornet bølgede over brede bakker, og langs de lige landeveje lå nymalede huse i sirligt anlagte haver. På den ene side af landet lå Det Blå Hav, og på den anden side grænsede Det Smukke Land op til Den Store Skov. Bag skoven var en giftig Sump og ingen vidste, hvad der var på den anden side.
Vejen, der gik igennem Den Store Skov til Sumpen, var fyldt med huller og store sten, og de eneste, der nu og da færdedes dér, var de soldater, der holdt vagt.
Ingen vidste, hvorfor soldaterne skulle holde vagt, men sådan havde det altid været.
Folkene i Det Smukke Land var meget flittige og arbejdede fra tidlig morgen til sen aften. Det tog megen tid at holde haverne fri for ukrudt, plante frugttræerne i smukke lige rækker, male husene, stive gardinerne og holde vejene rene og pæne.
I Den Store By, der lå i en lun bugt ved havet, boede Det Smukke Lands konge på Det Smukke Slot.
Det er ham historien handler om, og her begynder fortællingen om »Fjeren og Rosen«!

1. AFSNIT

Det smukke land

1. KAPITEL

Kongen af Det Smukke Land længes væk. Gammelmor fortæller om Fuglelandet og Sumpen

Kongen gik målbevidst hen ad den nyrevne grusgang i parken. På begge sider af stien lyste sensommerblomster i stærke, mættede farver i de symmetrisk anlagte bede. Den unge mand med de gyldne krøller drejede ind i den meterhøje takslabyrint, der lå midt i parken. Nu, hvor han var skjult af de høje, grønne hække, sagtnede han farten. Han lod hånden glide langs de bløde nåle i hækken, mens han indsnusede den varme duft af sol og støv.
Labyrinten var stor, og det kunne være svært at finde rundt i den, men Kongen havde kendt labyrinten, siden han var dreng, og fandt nemt vejen ind til midten, hvor der var anlagt en cirkelrund rosenhave. Da han nåede Rosenhaven, satte han sig med et dybt suk på den hvidmalede bænk midt imellem de mange blomster. De store svulmende roser duftede bedøvende stærkt i eftermiddagssolen.
Kongen bøjede sig over en gul rose med en svagt rosa kant. Han åndede rosens duft ind, lænede sig tilbage på bænken og lukkede øjnene. Her følte han sig godt tilpas. I Rosenhaven var der ingen, der forlangte af ham, at han skulle være interesseret i landets ve og vel. Her havde han fred, for ingen vidste hvor han var. Irriteret trak han på skuldrene. Han brød sig ikke om at være konge! Om høstudbyttet var større eller mindre end sidste år, var ham fuldstændig ligegyldigt. Og hvad kom det ham ved, at nogen havde bygget en bro et eller andet sted ude på landet?
Pludselig sad han helt stille. Han kunne høre fodtrin på grusstien udenfor Labyrinten. Nu drejede de ind i selve Labyrinten. Hvem kunne det være? Han undrede sig, for der var normalt aldrig andre end ham i Labyrinten. han kunne høre skridtene, der travede frem og tilbage i det indviklede gangsystem. Den, der gik derude, havde svært ved at finde vej, men nu nærmede den ukendte sig på den rigtige sti ind til Rosenhaven. Et øjeblik tænkte han på at gemme sig, men det syntes han alligevel var for tåbeligt.

Forfatterens kommentarer:

Denne bog blev mit gennembrud som forfatter, og selve processen med at skrive den, var også på mange andre måder en slags gennembrud i forhold til mit eget liv. Det tog temmelig lang tid at få historien på plads, for jeg troede selv, at jeg blot skulle skrive et mindre eventyr som dem, jeg allerede havde fået udgivet.
I stedet viste det sig at være en lang og slyngende handling, der ikke uden videre ville, som jeg havde forventet! Faktisk først, da min mor var meget, meget syg og lå bevidstløs på hospitalet, gik der rigtig hul på historien. Jeg skrev hele råmanuskriptet på ti dage, mens jeg boede i hendes hus og besøgte hende et par gange om dagen på den intensive afdeling, og resten af tiden skrev jeg som en rasende.
Da bogen kom ud, vakte den både stort bifald og meget sure opstød hos anmelderne, og forskellen på dem, der holdt af den og dem, der synets, det var noget bras, blev kun større, da jeg fik tildelt Kulturministeriets børnebogspris for ”Eventyret om Fjeren og Rosen.”
Jeg har siden bearbejdet bogen til såvel drama, radiofortælling og storytelling, og jeg syntes faktisk, at historien stadig holder!

På hollandsk, fransk og tysk:

Eventyret om Fjeren og Rosen er oversat til hollandsk, fransk og tysk.
The Feather and the Rose has been translated to Dutch, French and German

powered by cmsimple.dk - template by 2bdesign.de