Drengen og Morgenstjernen
|
Den gamle odder trak
drengen helt hen
til sig og hviskede ham noget i øret.
Uddrag:
Endelig var guldtråden brugt op, og drengen stod nu på dørtærskelen til Regnbuepaladset. Solen og Månen sad i hver sin ende af det store slot med ryggen mod hinanden.
Højt oppe over dem lyste Morgenstjernen. Glæden over at se den sitrende stjerne svævede som skyer igennem drengen og gav ham mod til at sige højt: »Ærede Sol og Måne, jeg er kommet, fordi I er så vrede på hinanden, at I ikke længere følger jeres veje over himlen. Når I ikke lyser ned til os, dør alt liv på jorden, i havet og på himlen. Men jeg ved, hvorfor I er uenige. Den gamle odder fortalte mig, at I begge ønsker at blive gift med den smukke Morgenstjerne, men hun vil ikke have nogen af jer og ...« |
|
|
|
|
Tilbage til toppen
Forfatterens kommentarer:
Også denne billedbogshistorie tilbragte nogle år i skuffen, før den blev hentet ud i lyset af Lillian Brøggers smukke streg. Jeg skrev den som trøst til en kær ven, der ikke følte, han kunne få lov at være den, han var, fordi andre ville bestemme over ham. Som den lille dreng i historien måtte han lære at følge sit eget spor og stole på, at hans indre stemme ville lede ham. Billederne i denne bog er efter min mening smukke som drømme.
powered by cmsimple.dk
- template by 2bdesign.de
